stedets heldning (ingen, svak, sterk, mot en av kompas¬
sets 8 hovedretninger),
jordarten (grus, sand, ler, torv),
vegetationstypen (smilgn. den ovenfor indtagne oversigt),
sneforholdene (barmarkprocenten i de nermeste omgivelser).
Beitets art betegnes, idet man noterer hvad der paa stedet
findes av:
a. overvintrede foderplanter, serlig
laver (paa selve marken, paa stener og traestammer),
lyng og andre dvergbusker (serlig krekling),
spiselige deler, knopper m. m., av busker og treer,
overvintrede blade m. m., av gres og urter,
rotstokker av bukkeblad (Menyanthes),
b. i vaarens lop utviklede
gres og urter, eller
blade paa busker og treer.
Beitemceengden angives paa feolgende maate:
Saavwvel for beite bestaaende av overvintrede foderplanter som
for det i vaarens lop utviklede beite av gres og urter karak¬
teriseres bonitetsgraden i stationens neermeste omgivelser efter
skalaen: intet, sparsomt, middels, godt, meget godt. Inden en
for stationen typisk proveflate av kvadratisk form og med 5 me¬
ter lange sider, foretages skjen over, hvormange tiendedeler av
overflaten der indtages av hver av folgende til renbeite skikkede
plantegrupper: 1) laver, 2) lyng og andre dvergbusker (seerlig
kreekling), 3) nyutviklet graes og urter.
Den gjennemsnitlige hoide maales saavel for de buskformede
marklaver som for de i lepet av vaaren fremvoksede friske skud
av gres og urter. Hvis forholdene gjer det mulig, noteres de
vigtigste arters utviklingsstadium, idet folgende skala benyttes:
med unge blade, med blomsterknopper, i beg. blomstring, i al¬
mindelig blomstring, avblomstret.