OCR
UR HANS SKANKES »EPITOME HISTORIE MISSIONIS LAPPONIC4>». 109 6) deres Trold-daab og gien-daab for Sygdommes skjyld, og for Noide-konst at naae. 7) deres gand-skjyden, gand-fluer, og gand-stav. 8) deres Rune-bommer, Noidiske Spaadomme og gienviisninger. 9) deres selv-giorte hellige dage, som Torsdag og gamle Juledage. 10) deres bedragelige Syene og Aabenbarelser. 11) deres vantroo om Sviin, at mand ikke maa &ede dem, fordi de ere Runerens heste. 12) deres vederstyggelige maade at frie paa, neevnlig ved brendeviins umaadelige drikken, og at kjöbe bruden. 13) deres overmaadige drukkenskab, og helst naar de skulle gaae til Kirke og Guds bord. 14) deres forargelige börne-tugt, at de lerer sine börn utugtig tale og rune-jougen, ifra de först begynde at tale, tillade börn at raade sig selv, og aldrig straffer dem, hvorfore börn ere gierne Forzeldre ulydige; men ded verste er, at mange sette deres börn i Skole til fjelds hos Troldmeestere. 15) deres ublue tale, uhböflige omgiengelse, uskikkelighed naar de faae mad, den de sjelden velsigner. 16) Qvindernes herredömme og tyrannie over deres mend. 17) Manges forpagtninger med Satan, at de have givet ham deres Sjele bort, og mand kand ikke snart opregne alle deres ugudeligheder. 18) Ja de har giort vore Kirker selv til afguder, hvilke de raabe paa i deres Sygdomme. J viide af 19) deres afgudiske löfter. 20) deres Reyser i Aanden, som de kalder dem. 21) deres superstitieuse björne-begravelse. 22) utugtige ord ved kugle-stöbninger. 23) deres hofmodige tanker om dem og deres forfeedre, at de ere alleene vise og Engler behagelige. —