Sida 58 [58]
OCR
6 THOMAS VON WESTENS BREF TILL PRÄSTERSKAPET I JÄMTLAND. Gud veed, hvor gierne Jeg hafde taled disse ting nerverende med Eder som Jeg og tenkte, men Snaase-finnernes siele tillader mig icke at forlade dem saa hastig, derfore har Jeg udsendt her fra et expresse bud at Jeg icke skulde miste dend leylighed ved Eders nerverelse paa Levanger. 9Siunes I nu at det er ret som Jeg har paa Guds vegne her erindret, som Jeg veed at det er ret i Jesu Christo, da vilde I opfylde min glede derudi, at I vilde gifve mig til tröst, Eders gode og Ohristelige svar herpaa. Toe ting har Jeg at bede Eder broderligst om ved Christi kierlighed og om der er nogen samfund 1 aanden, at I 1) Vilde aldrig modtage nogen Lap eller find herfra, som undflyr omvendelse og reiser bort herifra, fordi de icke vilde miste deres afguder, thi de tenke at i Sverrig kand de faae bruge deres gamle vantroe i sickerhed. HSaadanne ville I strax sende hiem til os, og det samme ville vi da giöre mod Eder, naar nogen Lap af de Svenske fielde hidlöber, for at undfly omvendelse hos de Svenske. Og som der i disse dage ere adskillige bortdragne til Harkiölens östre side, allene fordi de fornomme, at dend gamle ugudelighed icke mere maatte bruges, derfore de har icke vildet möde mig i Snaasen, da vilde I bevisse mig dend barmhiertighed, at I vilde sende dem tilbage; blandt dem vore Ole Nilsen kaldet Vimkelole, hands ssön Zacharias Olsen, Anders Olsen: men Lars Larsen skal vere draged til Vefsen. 2) At eftersom fra Grong i Ofverhallen, da Jeg i nogle uger behandlede til ssalighed 70 finner, da undlöbe mig tvende finner, neefnlig Ion Siursen og Jon Torchildsen, og disse toe arme siele hafver siden skammeligen udströd i fieldene baade i Haram?! og Li og HaarKiölen, at Jeg skulde sette finner i mörkstuen, binde dem, paalegge dem utaalelige plager, hvilked altsammen er dend allerstörste lögn af Satan som vil afvende faarene fra dend som paa Guds vegne vil söge dem samlede til Guds rige, da vilde Eders Velerverdigheder og Arverdigheder icke troe saadant. Jeg vil altid visse at Jeg selv för vilde döe förend end Jeg skulde vere aarsag i nogen Laps elendighed. Det veed nu Gud. Jeg elsker dem alt for höit til det Jeg skulde vilde dem noged ondt. Men dieflene og helvede vil Jeg have skildt fra dem og derpaa vofver Jeg mit eged lif. Dette ville I vere mine vidner til, i fald anderledes blir i Eders fielde spargered. Guds sende1 Harran, N. Trdhjms amt. Om Jon Torchildsen se också Qvigstad, s. 68, not 3:
