OCR Output

6 THOMAS VON WESTENS BREF TILL PRÄSTERSKAPET I JÄMTLAND.

Gud veed, hvor gierne Jeg hafde taled disse ting nerverende med
Eder som Jeg og tenkte, men Snaase-finnernes siele tillader mig icke
at forlade dem saa hastig, derfore har Jeg udsendt her fra et expresse
bud at Jeg icke skulde miste dend leylighed ved Eders nerverelse
paa Levanger. 9Siunes I nu at det er ret som Jeg har paa Guds vegne
her erindret, som Jeg veed at det er ret i Jesu Christo, da vilde I
opfylde min glede derudi, at I vilde gifve mig til tröst, Eders gode
og Ohristelige svar herpaa. Toe ting har Jeg at bede Eder broderligst
om ved Christi kierlighed og om der er nogen samfund 1 aanden, at I

1) Vilde aldrig modtage nogen Lap eller find herfra, som undflyr
omvendelse og reiser bort herifra, fordi de icke vilde miste deres af¬
guder, thi de tenke at i Sverrig kand de faae bruge deres gamle
vantroe i sickerhed. HSaadanne ville I strax sende hiem til os, og det
samme ville vi da giöre mod Eder, naar nogen Lap af de Svenske
fielde hidlöber, for at undfly omvendelse hos de Svenske. Og som der
i disse dage ere adskillige bortdragne til Harkiölens östre side, allene
fordi de fornomme, at dend gamle ugudelighed icke mere maatte bru¬
ges, derfore de har icke vildet möde mig i Snaasen, da vilde I bevisse
mig dend barmhiertighed, at I vilde sende dem tilbage; blandt dem
vore Ole Nilsen kaldet Vimkelole, hands ssön Zacharias Olsen, Anders
Olsen: men Lars Larsen skal vere draged til Vefsen.

2) At eftersom fra Grong i Ofverhallen, da Jeg i nogle uger be¬
handlede til ssalighed 70 finner, da undlöbe mig tvende finner, neefn¬
lig Ion Siursen og Jon Torchildsen, og disse toe arme siele hafver
siden skammeligen udströd i fieldene baade i Haram?! og Li og Haar¬
Kiölen, at Jeg skulde sette finner i mörkstuen, binde dem, paalegge
dem utaalelige plager, hvilked altsammen er dend allerstörste lögn af
Satan som vil afvende faarene fra dend som paa Guds vegne vil söge
dem samlede til Guds rige, da vilde Eders Velerverdigheder og Ar¬
verdigheder icke troe saadant. Jeg vil altid visse at Jeg selv för
vilde döe förend end Jeg skulde vere aarsag i nogen Laps elendighed.
Det veed nu Gud. Jeg elsker dem alt for höit til det Jeg skulde
vilde dem noged ondt. Men dieflene og helvede vil Jeg have skildt

fra dem og derpaa vofver Jeg mit eged lif. Dette ville I vere mine

vidner til, i fald anderledes blir i Eders fielde spargered. Guds sende¬

1 Harran, N. Trdhjms amt. Om Jon Torchildsen se också Qvigstad, s. 68, not 3: