OCR
THOMAS VON WESTENS BREF TILL PRÄSTERSKAPET I JÄMTLAND: 3 g) Det er forskrekkeligt hvorledes de bellige sacramenter bespottes hos dem ved andre Satans sacramenter?, thi de fleeste af dem ere omdöbte eller som de kalder det uddenemolauket? og Sarakkagiaset”?, da de opkalder en Jamike paa barnet, döber det i Sarakkae navn og giver barnet ved skiello + et andet nafn end Priesten gaf det:' Og dend samme dag de gaar til Guds bord, da forud gaar de til bords hos dievelen og holder Sarakhkagare >, edendes lit og siger, dat le Sarakka biergo 8, drickendess lit brendeviin eller vand og siger, dat le Sarakka verre?. og beder Sarakka om forladelse at de nödes nu til at gaa til Ibmelgare ?. j + h) Deres Theologia gentilis var gandske mod Guds og hands ords ere, thi de dödes opstandelse [troede de]? icke, men ventede et nyt legeme i Mubbenaimo, og derfra at fare til evigheds verden, deres aand og dyrenes aand skulde fare fra legemet til Radienatsie, men disse legemer de nu hafde vare beredede af Maderakka, varmede af Jarakka og befordrede af Ugsakka, og derfor naar de döde skulde de altid blive i jorden. De mente ingen fordömmedes eller kom til Botadimo uden de som hafde stiaaled og vaared ildssimdede, men störste Noider levede best udi Mubbenaimo og Ibmelaimo. Alle disse elendigheder har Jeg fundet hoss de Norske Lapper og finder, og derfore anförer dem til Eders Velzerverdigheder og Zrver1 Jfr härtill von Westens »Forklaring om Finnernes Anabaptismo magico og calice diaboli», insänd till missionskollegiet i Köpenhamn d. 28 aug. 1723; Hammond s. 480 ff. 2 »ny-namn-bada», en olapsk sammansättning, säkerligen härrörande från någon missionär; det finnes inga äkta lapska sammansättningar med ett verb som sista led. Hos Jessen, s. 35 ff., förekommer en sammansättning »Udde- eller AddeNabma-Daab> = ny-namns-dop; udde »ny» är en sydlapsk form, adde felaktigt för ådde eller med norskt skrifsätt odde, en något nordligare form af samma ord, och nabma en oriktig skrifning af namma »namn» (i sydlapska dialekter uttaladt ungefär nimme, hvilket uttal åsyftas med von Westens och andras nemo). 3 synes vara afsedt att betyda »Sarakka-vattna» och är en olapsk bildning. 4 Skiello var enligt JESSEN, s. 35 f. en ring eller plåt eller annat föremål af messing eller tenn eller ett silfverbälte eller bröstspänne af silfver, som kastades i dopvattnet vid omdopet; med skrifformen skiello afses att återgifva det sydlapska sjele, som för närvarande betyder »bröllopsgåfva af silfver> (Frostviken, Skäckerfjällen). 5 — Sarakka-fat. 6 — detta är Sarakkas kött. 7 = detta är Sarakkas blod. 8 = Guds fat. 9 tillagdt af utg. Jfr till detta stycke nedan hos Forbus.